Nokia, Ericsson og Mobilcom i aftale

MediaWatch

Aftalen, der følger i kølvandet på leveringsaftalen i april, afdækkes ikke i detaljer, men det er forventningen, at Nokia vil stå for mere end halvdelen af de samlede omkostninger, skriver Financial Times.

Konceptet med at det er leverandørerne, som hjælper til med at finansiere selve opbygningen af netværkene, har været med til at puste liv i den hårdt trængte telesektor.

Teleoperatørerne har således haft en særdeles vanskelig økonomisk periode ovenpå sidste års til tider uhyrlige auktioner over 3G licenser. Især den tyske og engelske auktion nåede op på et niveau, hvor der opstod frygt for, at branchen som et hele var ved at nærme sig et økonomisk kollaps, givet det aspekt at operatørerne simpelthen ikke ville have råd til at opbygge selve netværkene.

Løsningen er altså, at leverandørerne hjælper til med finansieringen og Mobilcom oplyser, at den indgåede aftale sikrer, at dets 3G netværk vil være operationelle i overensstemmelse med planen fra og med midten af næste år.

Handlen har en værdi af 2,2 milliarder euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også