Networkafgift afskaffes næppe

MediaWatch

Det var konklusionen, da de borgerlige partiers beslutningsforslag om at afvikle networkafgiften var til førstebehandling i Folketinget fredag. Lokal-TV kanaler i TvDanmark2-samarbejdet betaler i dag afgift til staten for tilladelse til at sende i netværk. Det drejer sig om i alt 30 millioner kroner per år.

Blandt partierne var der ellers en vis forståelse for paradokset i, at networkafgiften i høj grad svækker den lokale nyhedsdækning på de private TvDanmark2-stationer, mens staten samtidig tilfører konkurrenterne, TV2 regionerne, betydelige licensmillioner.

En række udtalelser, blandt andet fra Socialdemokratiet, op til debatten tydede på en opblødning på området, men det blev ret hurtigt klart, at der ikke er politisk flertal for at afvikle afgiften. Denne rammer primært de mindste lokale TV-stationer i networket på deres lokale økonomi. Flere af dem har således svært ved at få økonomi i den lokale nyhedsdækning, som imidlertid er et krav for, at de kan bevare sendetilladelsen.

Ifølge MediaWatchs oplysninger havde Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) meget svært ved at se problemet og henviste under debatten til TvDanmarks eget nyhedsbrev, der beskrev hvor strålende det er gået for stationen under forårets Big Brother succes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også