EMI/Bertelsmann fusion overvejes

MediaWatch

EMI skulle ifølge unavngivne kilder i øjeblikket overveje for -og bagdelene ved en eventuel fusion med Bertelsmanns musikenhed, Music Group, som er en direkte konkurrent til musikgiganten. EU Kommisionen og dens mulige blokering af fusionen regnes for det absolut springende punkt for EMI, skriver Financial Times.

Ifølge avisen skulle de to parter være " meget tæt" på en afgørelse, om hvorvidt en sådan fusion vil være levedygtig. Såfremt parterne kommer til enighed, vil det betyde skabelsen af verdens største musikselskab.

EMI har givet sig selv en deadline der falder sammen med dets årsregnskab som offentliggøres den 22. maj.

En afgørelse i fusionsspørgsmålet ventes dog at falde før denne deadline. En af grundene hertil er, at lette presset på EMI aktien, der grundet den megen usikkerhed har ført en omtumlet tilværelse.

Samtalerne mellem de to giganter har indtil nu varet i fem måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også