Bezos: Amazon ikke for småinvestorer

MediaWatch

- Vi er ikke en aktie, som man kan sove trygt med om natten, blev Jeff Bezos ifølge Reuters af BBC citeret for at sige forud for BBC programmet om privatøkonomi, Money. - Vi tror på at vi med tiden vil opbygge en meget værdifuld virksomhed, sagde Bezos, men for den kortsigtede eller mindre investor, vil jeg ikke anbefale investeringer i internetaktier, tilføjede Bezos.

Amazon har som en række internetaktier mistet mere end 80 procent af sin markedsværdi siden marts sidste år og bekymringen for om online bog-, musik- og elektronik-handelsvirksomheden nogensinde vil komme til at give overskud er stigende.

Amazon's aktiekurs faldt i sidste uge tilbage efter en kraftig opblomstring på baggrund af nyheden om, at Amazon skal indlede et samarbejde med USA's største detailhandelskæde Wall-Mart. Men markedet er tilsyneladende kommet stærkt i tvivl om, hvor meget substans der ligger i den mulige alliance.

I søndags måtte selskabet afvise, at det lider under en 'troværdigheds-krise' efter, at en række aktieanalytikere har sat spørgsmålstegn ved ledelsens troværdighed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også