Det mener Michael Boelsmand fra jobtjenesten Job-Support. Han kritiserer den holdning, som Ib Kunøe, adm. direktør hos Mercuri Urval, lagde for dagen i en udtalelse til Mediawatch torsdag. Kunøe sagde, at nettjenesterne ikke kan levere varen.
- Men vores konklusion er, at kvaliteten i annoncens udformning samt profilering af virksomheden på nettet gør en forskel, siger Michael Boelsmand til Mediawatch.
Årsagen til at der er flere ukvalificerede ansøgere ved annoncering på nettet, hænger ifølge Michael Boelsmand sammen med, at det er betydelig lettere at søge disse stillinger. Han er heller ikke enig med Steffen Vestberg Hjaltelin, adm. direktør i Matchwork, der mener, at annoncering på nettet og i dagblade er to forskellige produkter.
- Vi mener, at virksomhederne kan og skal brande sig via nettet, siger Michael Boelsmand.
Virksomhederne er alt for ukritiske overfor, hvordan stillingsannoncerne tager sig ud på nettet. Job-Support oplever imidlertid en stadigt stigende interesse for profilannoncer på sit site. Her har annoncørerne mulighed for at følge egne designmanualer, bestemme layout og billedmateriale mv., oplyser Michael Boelsmand, Job-Support.
Stillingsmarkedet på print og online er emnet for en artikel i nyhedsbrevet Mediawatch, der udkommer fredag.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.