Globale topchefer om e-business

MediaWatch

Undersøgelsen, "Critical Issues of Information Systems Management", lavet for Computer Sciences Corporation ,CSC, viser, at Collaborative Commerce, det vil sige at skabe systemer, som forbinder kundehåndtering, indkøb, ordrehåndtering og økonomihåndtering gennem et sammenhængende netmarked, er et vigtigt emne verden over.

Hvis der er en enkelt tendens, som gennemsyrer hele undersøgelsen, så er det, at e-business ikke længere er for de få. E-business er en del af den almindelige forretning, skriver Dan Net.

"At udvikle en e-business strategi", indtog i år en 4. plads, men i Europa og Australien/New Zealand kom emnet ind på en 2. plads. 56 procent af svarerne anførte, at deres organisation havde en e-business strategi, og 73 procent svarede, at deres primære fokus omkring strategi var ekstern snarere end intern.

Der var bred enighed om, at det primære mål for e-business var "at styrke forholdet til kunder og leverandører" (65 procent globalt set, 82 procent i USA). I Europa har 67 procent af virksomhederne en e-business strategi, hvorimod kun 53 procent har en generel IT-strategi.

På verdensplan er 49 procent af virksomhederne stadig i gang med planlægningen af deres e-business strategi. Kun 13 procent af de virksomheder, der svarede i undersøgelsen bruger rent faktisk deres hjemmeside til forretningsmæssige transaktioner. 60 procent af hjemmesiderne anvendes til ren information.

Den vigtige integration mellem hjemmeside og front- og back-office systemer, er ligeledes på begynderstadiet. På globalt plan rapporterede kun ca. syv procent, at "mange" af front- og back-office systemerne var integrerede. Hovedparten af virksomhederne globalt set, nemlig 54 procent svarede "ingen".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også