MediaWatch

Nasdaq og Deutsche Börse forhandler

Nasdaq, der udover at være verdens næststørste børs regnes for verdens førende børs for teknologiaktier, ser nu ud til at få ønsket om en europæisk partner opfyldt. Deutsche Börse, hvis egen børsnotering finder sted i næste måned, skal således være parat til at bruge en del af indtægterne på en andel i Nasdaq børsen, skriver Erhvervsbladet.

Nasdaq, der venter mange nye børsnoteringer i Europa i de nærmeste år, er særdeles interesseret i at få adgang til hvad der tegner til at blive et lukrativt marked. Et eventuelt samarbejde skal dog først godkendes af Deutsche Börse's aktionærer.

Hvis samarbejdet bliver en realitet vil det kunne lette den globale aktiehandel og åbne op for handel i de mest attraktive selskaber døgnet rundt. Samarbejdet vil ligeledes være en bet for London-børsen, der så sent som sidste år måtte se sine planer om en ny vækstbørs blive blokeret.

Verdens førende børs, New York Stock Exchange, NYSE, har allerede lavet en aftale med Euronext-børserne i Amsterdam, Bruxelles og Paris. Planen i den forbindelse er, at skabe et global marked for aktiehandel.

Mere fra MediaWatch

Kulturminister om regulering af sociale medier: Vi har sovet i timen

Regeringen er på vej med et lovforslag om regulering af ulovligt indhold på sociale medier. Det er led i en ambition om i højere grad at kunne stille techselsaber til ansvar for spredningen af indhold på deres platforme. Men der mangler et opgør med indhold, der er skadeligt uden at være ulovligt, lyder det fra kulturministeren.

Filmfolk vil have lavet om på støttemodellen til dansk film

DR og TV 2 bør i fremtiden skulle forpligte sig til støtte danske spillefilm, inden de går i produktion, i stedet for at det sker på bagkant som i dag. Det bør et nyt medieforlig lave om på, lyder det fra Danske Filminstruktører, der bakkes op af Producentforeningen og DFI.

Seneste nyt

Se flere jobs