Frøshaug forlader Egmont

MediaWatch

Jan Frøshaug har selv valgt at kvitte jobbet og begrunder det med, at Egmont står over for at skulle etablere og implementere nye strategier med henblik på at skabe ny vækst og lønsomhed i virksomheden. Den udvikling vil han helt og holdent overlade til en ny koncernchef, skriver Jyllands-Posten.

Den 57-årige Jan Frøshaug har ikke meddelt, hvad han skal foretage sig, når han forlader Egmont til april. Der er endvidere ikke fundet en afløser for Frøshaug endnu, men ifølge formanden for Egmont-fonden Ivar Samrén vil Egmont-ledelsen se sig om både internt i Egmont og eksternt i branchen for at finde den nye topchef.

Jan Frøshaug har været 14 år i Egmont og berømmes for i denne periode at have flyttet Egmont fra at være en forlagsvirksomhed med lokal forankring til nu at være en international medie- og underholdningskoncern. For eksempel kommer trefjerdedele af Egmonts omsætning i dag fra markeder uden for Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også