MediaWatch

Mahé leverer b-2-b e-logistik

Den danskejede transportkoncern Mahé har etableret selskabet ecomlog A/S, der på grund af IT-systemet Mahé InfoNet kan løse e-logistik opgaver fra indkøb og ordre, over lager og håndtering til transport ud til slutkunden. Målgruppen er i høj grad traditionelle virksomheder, som ønsker at integrere IT og Internet i deres forretning
Netop logistik-funktionen er et af de svage led i en ellers veltilrettelagt forretningsstrategi for Internet. Ofte ser man, at logistik - transport, lager og så videre - ikke integreres tilstrækkeligt med virksomhedens administrative systemer. I andre tilfælde føler kunderne, at leveringerne tager alt for lang tid - eller kræver for meget administration.

Det er denne type svagheder, som den nordiske transportkoncern Mahé nu vil gribe fat om ved hjælp af sit nyetablerede selskab ecomlog A/S. Selskabet med base i Kastrup udnytter Mahé koncernens netværk af kontorer og samarbejdspartnere og kan derfor tilbyde både nationale og internationale e-logistikløsninger.

ecomlog tilbyder at optimere virksomhedernes brug af logistik ved at udnytte den nyeste teknologi inden for IT og Internet. I den forbindelse udnytter ecomlog Mahé koncernens avancerede IT-system Mahé InfoNet. Dette system gør det blandt andet muligt at følge varernes bevægelser - både fysisk på et lager eller på en lastbil og i virksomhedens komplette logistikkæde.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs