Annoncer skal redde indholds-sites

MediaWatch

En undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Forrester Research afslører således ikke overraskende, at kun godt 20 procent af de indholdsbaserede websites i USA kan levere et samlet økonomisk overskud. Samtidig må 60 procent af de adspurgte indholdstjenester erkende, at de har etableret omkostningsbesparende foranstaltninger inden for det seneste halve år.

Til gengæld er Forresters vurdering af, hvordan indholdstjenester skal tjene penge i fremtiden, nok overraskende for mange. Den fremtidige indtjening skal nemlig, således Forrester, hentes fra reklameindtægter på Internettet. I en fase hvor de fleste indholdstjenester forsøger at finde alternativer indtægtskilder, er denne vurdering noget af en nyhed.

Forrester indrømmer, at annoncemarkedet på Internettet i dag kun vokser langsomt, men henviser til, at annoncer i fremtiden vil blive den førende indtægtskilde for succesrige indholdstjenester på Internettet. Den samlede indtægt for indholdstjenester vurderes således at stige fra 7 milliarder dollar i dag til 40 milliarder dollar i 2005. Heraf vil annonceindtægterne stå for de 27 procent af den samlede sum.

Forrester baserer sit skøn på en opfattelse af, at annoncemarkedet på Internettet vil sprede sig til en langt større del af Internettet, end tilfældet er i dag. Endvidere vil online brugerne bruge flere og flere penge via Internettet, skønner Forrester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også