Ny portal til det offentlige

MediaWatch

Med lanceringen af kommuneportalen KIKby.dk har Tele Danmark og Skandinavisk Filmkompagni en ambition om at kunne tilbyde en digital model for total åbenhed i danske kommuner og andre offentlige institutioner. Det skal ske med baggrund i et koncept, som er baseret på en kombination af TV og højhastigheds-Internet.

Tanken er at skabe en interaktiv kontakt mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet, som er let tilgængelig for brugerne. Af samme grund spiller TV-mediet en afgørende rolle, fordi mange borgere i Danmark fortsat er mere vant til at modtage information via TV end via Internettet.

-Med det samarbejde, vi har indgået med Skandinavisk Filmkompagni, kan Tele Danmark nu både levere fundamentet for kommunernes elektroniske kommunikation med borgerne og selve portalen. Alt hvad kommunen kan komme i tanker om i den forbindelse, kan vi levere, siger direktør i Tele Danmark, Torkel Olrik.

Tele Danmark vil være ansvarlig for teknisk infrastruktur og salg, mens Skandinavisk Filmkompagni vil levere den interaktive kommuneportal samt vedligeholde den baseret på ønskerne fra de enkelte kommuner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også