MediaWatch

DR lancerer interaktivt TV program

Fra februar får danske seere mulighed for at opleve det første ægte interaktive TV program i Danmark. Programmet er en ungdomsudgave af forbrugerprogrammet Rene ord for Pengene og har fået titlen Rene Ord for Lommepengene(ROFL).

DR vil med det ny program skaffe et erfaringsgrundlag for betydningen af interaktivt TV med hensyn til, hvordan der med interaktivt TV skabes en merværdi. Da ROFL er udviklet til Open TV systemet, bliver det i første omgang kun digitale satellit kunder med abonnement hos Viasat og abonnenter hos Tele Danmark Kabel TV, som kan benytte de interaktive services i programmet.

Programmet har allerede inden premieren opnået prisen European Multi Media Award, Emma prisen, for bedste interaktive TV program. DR's strategi er at være på forkant med udviklingen af interaktivt TV og fremskynde udbredelsen af digitalt TV. Det diskuteres i øjeblikket, hvordan DR kan nå dette mål uden, at det går ud over de analoge seere.

Bag programmet står DR TV provinsafdelingen i Århus og AGENCY.COM, der har stået for den tekniske realisering af programmet.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs