Kommuner bruger piratsoftware

MediaWatch

Det konkluderer revisionsfirmaet KPMG efter at have gennemgået ti kommuners softwareforhold. Softwarebranchen tilbyder frit lejde til kommuner, der vil rydde op, skriver Nyhedsmagasinet Dansker Kommuner.

Ifølge revisor Hans Peter Hartzberg fra KPMG er kommunernes problem, at det kan være svært at få et overblik over, hvad man bruger af programmer. Han mener, at løsningen må være, at man udpeger en central person til at holde styr på, hvad der er installeret af programmer, og sørge for at man har de fornødne softwarelicenser.

I Kommunernes Landsforening (KL) er overraskelsen over KPMG's undersøgelse ikke overvældende. Men KL oplyser, at det ikke er deres opgave, at løbe rundt og "lege politi". Softwareindustrien derimod vil godt "komme efter" synderne.

Melder en kommune selv ud med, at de har ulovlig software, vil industrien godt hjælpe til med at få orden i programlicenserne. Men bliver en kommune afsløret i at benytte piratsoftware, vil der blive anlagt en fogedsag mod den pågældende kommune, siger administrerende direktør Henrik Mørck fra Lotus Development Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også