Lycos Europe oplever rekordsalg

MediaWatch

Lycos Europe siger, at et fald i marketingudgifterne har bidraget til at sænke selskabets kvartal til kvartal underskud med 42 procent. Ifølge selskabet er nettotabet i første kvartal, der slutter i juni 2001, faldet fra 52 millioner euro i fjor til 30 millioner i år. Resultat der dog stadig er seks gange større end samme tal for året forinden skriver Reuters.

Selskabet, der kontrolleres af det tyske medieselskab Bertelsmann samt den spanske internet netværksgruppe Terra Lycos, meddeler, at dets marketingudgifter er blevet reduceret fra 56 millioner i sidste kvartal til 33,4 millioner euro i indeværende.

Samtidig er Lycos Europe's salg steget hele 226 procent. Dermed repræsenterer det en værdi på 15,8 millioner euro målt på år til år basis.

Ifølge Peter Misek, analytiker hos Chase H&Q i London, har det samlede resultat overgået hans forventninger til selskabet. Dette skyldes hovedsagligt reduceringen i marketingomkostningerne, således Misek.

Selskabets aktie steg umiddelbart efter offentliggørelsen af kvartalsregnskabet, men endte trods det, 0,32 euro lavere i kurs 8,37. Kursen svarer til godt en tredjedel af dets rekord på 24,30 euro opnået i marts måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også