Jatak vinder over Yatack

MediaWatch

Retail Internet A/S står bag det danske Internet firma Jatak.com, som nu to gange har fået Københavns Byret's ord for, at Yatack ikke må bruge varemærket Yatack i Danmark.

Sagen har været ført to gange for Københavns Byret. Jatak.com vandt også første runde, men denne dom fik ikke retskraft, fordi Jatak.com indbetalte den nødvendige garanti for sent. Det skriver norske Aftenposten.

Konsekvensen af det nye nederlag er, at norske Yatack har måttet lukke sit danske website. I stedet henvises Yatack's danske kunder til Toga.com, som Yatack for nylig har fusioneret med. Yatack har anket spørgsmålet om varemærket Jatak til Patent- og Varemærkestyrelsen, fordi Yatack mener, at det var forkert at godkende Jatak som et varemærke.

Jatak.com er en personlig e-mail service på Internettet, hvor man får tilbud m.v. fra butikker i ens eget lokalområde, og som ejes bl.a. af Tele Danmark og growth.dk. Yatack er et norsk ejet e-handels site, som startede sit Internet varehus op i Danmark, efter at danske Jatak.com var gået på markedet og havde fået registreret sit varemærke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også