Nokia overgår konkurrenterne

MediaWatch

Mens amerikanske Motorola og svenske Ericsson, verdens næststørste og tredjestørste fremstillere af mobiltelefoner, kæmper med et faldende salg, oplever Nokia fremgang.

Den seneste kvartalsindtjening samt fremtidsperspektiverne for de tre største mobil-telefofremstillere underbygger ifølge analytikere Motorolas og Ericssons sårbarhed, skriver Reuters.

Nokia, der i torsdags overgik markedets forventninger og fremlagde et regnskab der blandt andet viste en 59 procents fremgang i salget af mobiltelefoner, er ifølge Peter Peterson, analytiker for Prudential Volpe Technology Group, på det nærmeste ved at knuse sine konkurrenter. Han mener, at konkurrenterne sakker længere og længere bagud i forhold til det succesfulde finske selskab.

Tydeligst bliver forskellen illustreret ved, at mens Nokia melder om fremgang så måtte både Motorola og Ericsson i den forgangne uge nedjustere deres forventninger for fremtiden. Motorola nedjusterede således forventninger for 2001 grundet et aftagende salg, mens Ericsson meddelte, at det ville reducere arbejdsstyrken indenfor telefonproduktionen med 40 procent.

Flere analytikere er overbeviste om, at de to konkurrenter mere er mærket af Nokias fremgang end af det aftagende salg. Ifølge Peterson er Nokia i stand til at lave de samme produkter som både Motorola og Ericsson, men med den store forskel, at det finske selskab gør det bedre, billigere, mindre og nemmere end sine konkurrenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også