NBC investerer i Paxton Communications

MediaWatch

Som en del af arrangementet indebærer aftalen at NBC får ret til at købe en kontrollerende del af Paxton efter februar 2002, såfremt de føderale regler ændres til at tillade, at broadcasting netværk ejer flere fjernsynsstationer. Udover det nationale netværk ejer NBC 13 tv-stationer i hovedmarkederne.

NBC, der er en enhed under General Electric Company, betaler $415 millioner kontant for aktierne i Paxton, som kan konverteres til et ejerskab på 32 procent af Paxtons A-aktier. Som aktier udgør, såfremt de konverteres, 32% af en del af transaktionen køber NBC for $415 millioner nye konvertible aktier i Paxton. Disse Paxtons aktiekapital. Efter den 1. Februar 2002, har NBC ret til at anskaffe sig op til totalt 49% af Paxton, inklusive formanden Lowell W. Paxton's kontrollerende aktier. Herefter vil NBC få fuld kontrol over Paxton Communications, men det kan i givet fald kun realiseres, såfremt FCC's regler bliver ændret til at tillade, at NBC øger deres andel.

Ledelsen af Paxton, der foregår fra virksomhedens hovedkvarter i West Palm Beach, vil forblive uforandret. Den nylige investering er endnu et skridt i retning af at finde nye platforme for NBC programmer og indhold, udtaler NBC's president Bob Wright. I en tid med store forandringer i broadcastindustrien, ønsker NBC at investere så strategisk som muligt.

Paxton er blevet en attraktiv partner for andre tv-selskaber, som følge af Federal Communications Commisions afgørelse i sidste måned, hvor man tillod selskaber at eje mere end én station på det samme marked, såfremt visse bestemte krav var imødekommet.

Med økonomiske interesser i 72 tv-stationer ejer Paxton Communications den største broadcast tv-station gruppe i USA. Virksomheden PAX TV, der er den syvende største broadcast tv-netværk, inkluderer yderligere 51 PAX TV tilslutninger, hvilket giver netværket 76% af Nielsen's USA-husholdninger. Selvom der på nuværende tidspunkt af aftalen ikke er truffet specifikke aftaler om programmer, så vil NBC's investering skabe basis for, at NBC kan forsyne PAX TV's familievenlige netværk med programmer og indput.

NBC's president Bob Wright siger "I en tid med hurtige ændringer i broadcast-industrien, ønsker vi at investere så strategisk som muligt. Den aktuelle investering er en signifikant investering for NBC, og ydermere er der investeret i en bemærkelsesværdig virksomhed, som har mange tv-stationer i på mange nøglemarkeder og en national broacasting netværk. Investeringen skaber desuden et potentiale for, at Paxton bliver et nyt udsendingssted for NBC programmer, hvilket er et mål, som NBC har søgt efter at realiserer i et stykke tid. Dette vil blive en mere og mere vigtig mulighed i takt med at tv bevæger sig ind i den digitale alder, og hvor der er en stigende efterspørgsel efter flere digitale produkter:

Mr. Wright fortsætter: "NBC har altid aggressivt udnyttet fordelene ved nye forretningsmuligheder, inklusive innovative kommunikationsteknologier som f.eks. kabel og internet. Den nye investering i Paxton er endnu et skridt i forsøget på at finde nye platforme for NBC's programmer og indhold. Såfremt fremtidige ændringer i FCC's regler gør det muligt for NBC at øge sine nationale ejerskaber af tv-stationer, vil vi have mulighed for at udvide vores nuværende ejerskab og indtage en større rolle i Paxton's operationer. Selv uden disse antagelser tror NBC på at dette er en god investering i nationens største uafhængige broadcasting virksomhed, som indebærer vigtige muligheder for at implementere strategiske tiltag til fordel for begge virksomheder."

NBC er en global medievirksomhed med brede interesser i diverse selskaber. NBC ejer og driver NBC Television Network såvel som tretten tv stationer. I USA ejer NBC CNBC, driver MSNBC sammen med Microsoft, og har mindretals interesser i Arts & Entertainment og The History Channel.

NBC er ledende blandt traditionelle mediavirksomheder på internettet og i nye områder af medieforretning. Adskillelige af NBC's internet ejerskaber er på vej til at blive slået sammen med Snap.com, der er den hurtigste voksende store internetportal, og XOOM.com, der er et af de hurtigste voksende websted på World Wide Web og en ledende servicevirksomhed indenfor direkte e-commerce.

Når igangværende opkøb, konstruktioner og andre transaktioner er afsluttet, vil Paxton Communications Corporation eje, drive eller have økonomiske interesser i 72 stationer, og have yderligere 51 PAX TV tilknytninger, som sender virksomhedens programmer. Paxton Communication Corporation ejer og driver USA's syvende og nyeste broadcast virksomhed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også