Hadefuld tale mod minoriteter finder i særdeleshed sted på de sociale medier. Derfor kræver det bedre digital dannelse af alle danskere, hvis den hadefulde tale skal bekæmpes.

Det mener Louise Holck, som er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

"Generelt har vi et samfund, hvor tonen er vældig hård. Og det er især på de sociale medier. Og det skal selvfølgelig stoppes. Men jeg tror, det handler om en kulturændring."

"Den kan kun laves, hvis vi sætter kraftigt ind i forhold til den digitale dannelse. Her skal vi gøre, hvad vi kan, for at lære alle folk - både børn og voksne - at det ikke er i orden at udsætte andre for den slags hadefulde udtalelser," siger hun.

Regeringen foreslår at føje begreber til racismeparagraffen for at beskytte transpersoner bedre mod hadefuld tale.

Konkret foreslår regeringen at føje begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika til straffelovens paragraf 266 b, der i folkemunde er kendt som racismeparagraffen.

En lovændring vil betyde, at hadefuld tale mod trans- og interkønnede skal kunne straffes på samme vis som hadtale mod eksempelvis jøder og homoseksuelle.

Transpersoner er personer, der identificerer sig som et andet køn end det, de er født som.

Interkøn betyder, at man er født med en fysisk variation i forhold til ens køn - eksempelvis hvis man har både mandlige og kvindelige kønsorganer.

Men Louise Holck mener ikke, at en lovændring vil give et godt resultat. I stedet mener hun, det er en begrænsning af ytringsfriheden, som der ikke er behov for.

"Man skal tænke sig rigtig godt om, før man indføjer en ekstra gruppe i den her bestemmelse. Det vil være en begrænsning af borgernes ytringsfrihed."

"Jeg mener klart, vi skal lade bestemmelsen være, som den er, og håndtere problemerne med den hadefulde tale eksempelvis med digital dannelse eller andre retningslinjer," siger hun.

Louise Holck peger på, at det blandt andet kan betyde, at børn og unge på skoler og i institutioner lærer, hvordan de hadefulde og negative kommentarer kan påvirke andre.

Men det handler også om en erkendelse i samfundet af, at de hadefulde beskeder er en for stor del af det digitale liv, mener hun.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) skriver i et skriftligt svar til Ritzau, at lovgivningen skal sikre, at der er "plads til alle i det danske samfund og frihed til forskellighed".

"Jeg har svært ved at se, at det går ud over andre, at vi fra samfundets side gør det klart og tydeligt, at det er forbudt at forskelsbehandle, diskriminere, chikanere eller udsætte andre for hadforbrydelser, fordi de er transkønnede eller interkønnede."