OpenAI indgår licensaftale med store aviser fra Spanien og Frankrig

Le Monde og spanske Prise Media har indgået en aftale med OpenAI, som giver tech-selskabet mulighed for at træne sine AI-modeller på mediernes indhold.
Le Monde og El Pais er to af de største dagbladsudgivelser i henholdsvis Frankrig og Spanien. | Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix
Le Monde og El Pais er to af de største dagbladsudgivelser i henholdsvis Frankrig og Spanien. | Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

ChatGPT-ejerselskabet OpenAI har indgået en aftale med franske Le Monde og den spanske mediekoncern Prise Media - som bl.a. udgiver El Pais - som giver Open AI adgang til at træne sine AI-modeller på mediernes indhold.

Det skriver OpenAI i et blogindlæg.

Aftalen betyder også, at indhold fra de to europæiske udgivere i de kommende måneder vil blive gjort tilgængelig i ChatGPT i resuméer med kildehenvisning og links til de originale artikler, fremgår det.

De finansielle detaljer af aftalen fremgår ikke.

”Vi er dedikerede til at støtte journalistik ved at anvende nye AI-teknologier og forbedre mulighederne for indholdsskabere. I samarbejde med Le Monde og Prisa Media er vores mål at give ChatGPT-brugere over hele verden mulighed for at oprette forbindelse med nyheder i nye måder, som er interaktive og indsigtsfulde,” udtaler driftsdirektør i OpenAI Brad Lightcap.

Louis Dreyfus, adm. direktør i Le Monde, udtaler, at partnerskabet med OpenAI er et strategisk skridt for at ”sikre udbredelsen af pålidelig information til AI-brugere, samtidig med at vi beskytter vores journalistiske integritet og indtægtsstrømme.”

Open AI har tidligere indgået en lignende aftale med det tyske mediekonglomerat Axel Springer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår