Medie: Facebooks store tv-satsning går i luften i juni

De første egenproduktioner i Facebooks tv-satsning får allerede i næste måned, siger kilder til amerikansk erhvervsmedie.
Foto: Eric Risberg/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Eric Risberg/AP/Polfoto/Arkiv

I midten af juni har Facebook premiere på de første tv-programmer i det sociale medies store satsning på tv. Det fortæller flere med kendskab til planerne, skriver Business Insider.

Ifølge kilderne vil første bølge i tv-satsningen bestå af to typer af programmer. De første vil være længere programmer med et stort budget, som i princippet vil kunne gå på tv, mens den anden type af programmer vil være mindre dyre og have en længde af 5-10 minutter.

Målet med satsningen er ifølge Business Insider at holde på de unge brugere i kampen mod bl.a. Snapchat og sikre sig en andel i de reklamekroner, som normalt går i de traditionelle tv-selskabers retning.

Satsningen på videoindhold til Facebook bliver ført an af Ricky Van Veen, der kom til Facebook i 2016. I slutningen af 2016 luftede han sine tanker om netop idéen om egne videoproduktioner over for Recode.

Facebooks varslede i februar, at platformen inden længe sender en tv-app på markedet til Apple TV. Det vil give brugerne mulighed for at se videoer, som er blevet delt af venner, live-videoer og anbefalede videoer.

Det sociale netværks aktiviteter inden for video bestod desuden sidste år blandt andet af Facebook Live, hvor udgivere og andre kan sende video direkte. For at give den del af forretningen luft under vingerne har Facebook indgået aftaler med medier og berømtheder, som får betaling for at benytte sig af Facebook Live.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også