EM-kamp udløser seerrekord til SBS Discovery

Kanal5's EM-fodboldkamp i går mod Portugal blev det mest sete program nogensinde for SBS Discovery.
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Det danske landsholds møde med Portugal i går aftes blev om ikke andet så en vinderaften for Kanal5, der viste kampen. 

Kampen blev set af 940.000, og den blev således det meste tv-program nogensinde på SBS Discovery's kanaler.

De to tidligere EM-kampe på Kanal5 dette efterår trak 660.000 og 580.000 seere. Alle tre kampe har effektivt bidraget til strategien om at opbygge Kanal 5 til en stærkere hovedkanal. Programdirektør Maiken Wexø, SBS Discovery Media, siger i en pressemeddelelse, at det viser potentialet for Kanal5.

"Det er samtidig med til at styrke vores målsætning om at trække flere nye seere til kanalen," siger hun med henvisning til, at landskampen ifølge Gallups tal trak 40.000 seere til, der aldrig tidligere har set kanalen.

SBS Discovery viser Danmarks fem første kvalifikationskampe til EM i efteråret. Koncernen sikrede sig i foråret 2013 rettighederne til de europæiske kvalifikationskampe op mod EM 2016 og VM i 2018 i alt 546 kampe i de europæiske kvalifikationskampe op mod de to turneringer.

Wexø: Vi er ikke i land med Kanal5

Top20: Kanal5 på fransk visit med EM-landskamp

Caroline Wozniacki flytter fra Eurosport til Kanal 5 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også