Dansk spillefilm er udtaget til hovedkonkurrence i Venedig

For første gang i 33 år er en dansk spillefilm udtaget til hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Venedig.
Mads Mikkelsen spiller hovedrollen i "Bastarden". | Foto: Liv Møller Kastrup
Mads Mikkelsen spiller hovedrollen i "Bastarden". | Foto: Liv Møller Kastrup
ritzau

For første gang i 33 år udtages en dansk spillefilm til hovedkonkurrencen på filmfestivalen Venedig International Film Festival.

Filmen ”Bastarden” er nemlig gået videre i konkurrencen, oplyser filmselskabet Zentropa i en pressemeddelelse.

Og den store anerkendelse glæder instruktøren, Nikolaj Arcel.

”Jeg har svært ved at udtrykke, hvor beæret og glad jeg er for, at ”Bastarden” er blevet udvalgt til hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Venedig i år.”

”Jeg glæder mig usigeligt meget til at være i selskab med nogle af mine favoritfilmskabere i min yndlingsby i hele verden,” siger instruktøren Nikolaj Arcel i pressemeddelelsen.

Skuespiller Mads Mikkelsen indtager hovedrollen som den fattige soldat Ludvig Kahlen, der i 1755 ankommer til den jyske hede med målet om at følge kongens kald om at opdyrke jorden for selv at opnå rigdom og ære.

I de 80 år, filmfestivalen i Venedig har eksisteret, er det kun sket syv gange tidligere, at en dansk spillefilm har været med i hovedkonkurrencen. Senest var i 1990, hvor Helle Ryslinges ”Sirup” fik Sølvløven for Bedste manuskript.

”En hovedkonkurrence har været så svær at opnå for danske spillefilm, men nu sker det endelig for ”Bastarden”,” siger producer Louise Vesth i pressemeddelelsen.

Filmfestivalen i Venedig strækker sig fra den 30. august til den 9. september, og filmen ”Bastarden” får biografpremiere den 5. oktober 2023.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også