Det gav længe ventet klarhed om det omstridte kulturbidrag, at der i går blev landet en bred medieaftale, hvori der kræves en minimumsbetaling på to pct. af streamingtjenesters danske omsætning, men der er delte meninger internt i produktionsbranchen, om hvordan ordningen vil påvirke film- og tv-miljøet. Det skriver Berlingske.

Mens filmproducent på Zentropa Louise Vesth kalder det ”fantastisk,” at 80 pct. af provenuet fra kulturbidraget går til at støtte dansk filmproduktion, er Meta Louise Foldager Sørensen, adm. direktør i Sam Productions, mere skeptisk over for kompromismodellen, politikerne er landet på.

Hun mener, at udenlandske streamingtjenester som Netflix har en samlet nordisk investeringspulje, som så fordeles mellem de nordiske lande, og der stiller kulturbidraget Danmark i et dårligt lys.

”Hvis man nu som investor skal vælge mellem at lægge sine penge i dansk, svensk eller norsk indhold, så gør den nye streamingskat, at det bliver mere fordelagtigt for investorer at vælge at investere i svensk eller norsk indhold i stedet for dansk,” siger hun til Berlingske.

Flere medieordførere og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) udtrykte ved præsentationen af den nye medieaftale, at de har haft drøftelser med streamingtjenesterne under forhandlingerne, og at det har givet en sikkerhed om, at de kan ”leve med” det nye kulturbidrag, som Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen udtalte til MediaWatch.

I det smalle medieforlig fra sidste sommer var der udsigt til et kulturbidrag med en flad takst på seks pct. af streamingtjenesters danske omsætning, som skulle gå ligeligt til danske støttepuljer til henholdsvis film og tv. I den nye aftale er der en flad minimumsbetaling på to pct. Den kan gå op til fem pct., hvis ikke streamingtjenesterne på egen hånd investerer mindst fem pct. af omsætningen i dansk indhold.