Warner Bros. Discovery har lagt de værste prøvelser bag sig i 2022

Efter et år med restruktureringer og nedskrivninger er den nyligt sammenlagte underholdningskoncern Warner Bros. Discovery klar til at koncentrere sig om genopbygning.
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Underholdningskoncernen Warner Bros. Discovery har med indgangen til 2023 lagt et år med restruktureringer og nedskrivninger bag sig.

I stedet vil selskabet i det ny år koncentrere sig om genopbyggelsen af selskabet, fortæller finansdirektør Gunnar Wiedenfels ved et investorarrangement ifølge mediet Variety.

Warner Bros. Discovery, der i april 2022 opstod ved sammenlægning af Warnermedia og Discovery, måtte sidste år i forbindelse med sin fusion afskedige et stort antal ansatte, nedskrive aktiver og droppe en række film og serier, heriblandt Batgirl, Wonder Woman og Westworld.

”Jeg tror, at vi har nået nogle gode løsninger og som det mest vigtige, er det et overstået kapitel. Det var virkelig vigtigt for os alle,” siger finansdirektøren om det forgangne år.

Warner Bros. Discovery er som følge af fyringerne og de droppede film- og serietitler godt på vej mod at nå sit mål om besparelser på 3,5 mia. dollar over de næste tre år, skriver Variety.

Koncernen arbejder nu på at kombinere sine streamingplatforme HBO Max og Discovery+ til én samlet tjeneste.

Aktien går torsdag frem med 5,1 pct. til 10,91 dollar på børsen i New York.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også