Der blev lånt 25 millioner bøger fra bibliotekerne i 2023

Flere fysiske bøger udlånes. Også udlån af e- og lydbøger er steget med 88 procent sammenlignet med 2019.

Selv om danskerne i højere grad låner bøger på biblioteket, er niveauet stadig et stykke fra årene før corona. I 2019 blev der udlånt 29,4 mio. materialer på folkebibliotekerne. | Foto: Miriam Dalsgaard
Selv om danskerne i højere grad låner bøger på biblioteket, er niveauet stadig et stykke fra årene før corona. I 2019 blev der udlånt 29,4 mio. materialer på folkebibliotekerne. | Foto: Miriam Dalsgaard
AF RITZAU

Millionvis af bøger bliver hvert år udlånt fra bibliotekerne, og tallet stiger igen.

Mængden af fysiske udlån fra landets biblioteker i 2023 var 24,9 mio. Det er en stigning på 1,6 mio. sammenlignet med året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Selv om danskerne i højere grad låner bøger på biblioteket, er niveauet stadig et stykke fra årene før corona. I 2019 blev der udlånt 29,4 mio. materialer på folkebibliotekerne.

Det er ikke kun bøgerne på de fysiske bibliotekshylder, der er i høj kurs.

Antallet af digitale udlån i form af e- og lydbøger var nemlig sidste år 9,4 mio. Det er en stigning på 88 pct. sammenlignet med 2019.

Bibliotekerne landet over har også oplevet en stigning i antallet af gæster. I 2023 havde bibliotekerne i alt 31,1 mio. besøgende.

Det er en stigning sammenlignet med 2022, hvor antallet var 28,6 mio. besøgende.

Det samlede antal besøgende er dog stadig ikke på samme niveau som før corona. I 2019 var der mere end 37 mio. biblioteksbesøg.

Aktiviteten på landets biblioteker stiger, både hvad angår antallet af besøgende, men samtidig også for afholdte arrangementer.

I 2023 blev der afholdt 30.300 aktiviteter på bibliotekerne, og det er en stigning fra 25.500 året før.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også