MediaWatch

Sundshedsminister kalder Cover-sag "ubehagelig"

Nick Hækkerup (S) er hård i sin kritik af modebranchens brug af meget tynde modeller eksemplificeret ved magasinet Covers seneste nummer.

Foto: Forsvarsministeriet

Modemagasinet Covers brug af en ultratynd model i det seneste nummer får hårde ord med på vejen af sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

"Jeg synes at det er ubehageligt, at man udstiller ekstremt tynde modeller i modebranchen. Selvfølgelig har modebranchen et etisk og moralsk ansvar for det skønhedsideal de er med til at skabe. Og det er ikke godt nok, at de ikke lever op til det ansvar," skriver Nick Hækkerup i et skriftlig svar på et såkaldt paragraf 20-spørgsmål fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt bad for uger siden sundhedsministeren forholde sig til, om han "agter at tage initiativ til at se modelbureauerne efter i sømmene" og få afklaret, hvordan det kan sikres, at modebranchen "ikke bruger så tynde, sygt udseende modeller".

Bifalder opstrammet charter

Cover erkendte hurtigt, at billedet af den tynde model aldrig skulle have været bragt, og at bladet generelt forsøger at have et nuanceret skønhedsideal og normalt siger nej til at arbejde med modeller, hvis der en mistanke om, at de er syge.

Sagen har fået desuden fået modebranchen til at stramme branchens etiske charter. Et initiativ, som sundhedsministeren bifalder.

"Derfor er det også på sin plads at modebranchen nu tager ansvaret på sig og lancerer et Etisk Charter med skærpede regler," skriver Nick Hækkerup i svaret.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs