MediaWatch

Annonce-dyk tvinger IDG til afskedigelser

Annonceindtægterne har helt svigtet Computerworld-udgiveren IDG Danmark i år, og det udløser en større fyringsrunde i denne uge.

It-mediehuset IDG Danmark sætter ind med store besparelser som reaktion på manglende annonceindtægter i årets første måneder. 

I denne uge foretager man en række administrative omlægninger, herunder ændringer i det redaktionelle set-up. Det fremgår af en internt mail fra ledelsen til medarbejderne.

Mediehuset siger i den forbindelse farvel til 11 personer, herunder tre på redaktionerne. I alt har IDG 65 ansatte, bekræfter direktør Søren Queitsch.

Samtidig har IDG's chefredaktør Line Ørskov benyttet lejligheden til at give stafetten videre. Hun tiltræder som direktør for en lille start-up virksomhed. Ny chefredaktør bliver Lars Jacobsen.

Udgiveren, der bl.a. står bag flagskibet Computerworld, kom ud af 2012 med et rekord stort underskud på 8,5 mio. kr. I den forbindelse varslede adm. direktør Søren Queitsch, at det svigtende annoncesalg i 2012 var fortsat ind i 2013.

IDG offentliggør planerne om den fremtidige struktur senere i dag.

IDG lægger redaktionerne sammen

Mediaprovider på vej mod konkurs 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Foreløbig kulmination på "grønlandssagen", Sjællandske køber op, sunde producentbundlinjer og TV 2 Play når nye kundehøjder. Mediebranchen har ikke ligget på den lade side i sommervarmen - få overblikket med ugens overflyvning.

Facebook lancerer podcast-funktion

Podcastproducenter får en ny kanal at nå potentielle lyttere på, når den sociale medieplatform i næste uge introducerer en særskilt podcast-funktion.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs