MediaWatch

Mega-fusion påvirker næppe dansk bureaubranche

Fusionen af to af verdens største reklamegiganter, Omnicom og Publicis, får ikke i første omgang betydning for danske media- og reklamebureauer, vurderer branchekender.

Med et slag blev nogle af verdens mest kendte reklame- og mediebureauer som Saatchi & Saatchi, Leo Burnett og OMD samlet under én hat, da amerikanske Omnicom og franske Publicis i sidste uge bebudede en forestående fusion.

De to koncerner har samlet 120 milliarder kroner i omsætning og bliver dermed en kæmpe magtfaktor på det internationale bureaumarked.

I første omgang kommer det imidlertid ikke til at ramme det danske bureaumarked, vurderer Dan Hestbæk, der lever af at rådgive om kunderelationer i bureaubranchen over for Markedsføring.dk.

"På det danske marked er kunderelationerne som nævnt ofte en forlænget relation af personlige relationer frem for kompetencematch. Derfor vil vi nok ikke se et stort skift i bureau og annoncør-relationer. Det skulle lige være på grund af noget konflikt, som opstår, når bureauerne bliver slået sammen."

På lidt længere sigt skal man dog også herhjemme forvente fusioner af bureauer, spår han.

Næppe store omvæltninger

Som omtalt på MediaWatch forleden, vurderer direktøren for brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, Tine Aurvig-Huggenberger, at fusionen er et signal om, at reklamebranchen opererer i et hårdt marked, ikke bare i Danmark men også på verdensplan.

“Jeg ser det som udtryk for et ønske om effektivisering og mulighed for fortsat at kunne tiltrække og fastholde det bedste talent,” siger hun til MediaWatch og uddyber:

”Umiddelbart vurderer jeg ikke, at det får den store betydning, hverken medier eller annoncører bruger meget tid på, hvilken international kæde deres bureau er tilknyttet og de enkelte bureauer inden for kæden vil fortsat være konkurrenter,” siger hun med reference til en intern besked i gruppen om at bevare intern konkurrence.

Det nye Publicis Omnicom Group (POG) udfordrer WPP’s plads som førende gruppe. I den nordiske WPP-gren - GroupM -  kalder man udviklingen spændende.  Men på kort sigt ventes det, at fusionen får minimal betydning i den nordiske mediabureau verden, vurderer CEO Jonas Hemmingsen, GroupM, for MediaWatch.

Mere fra MediaWatch

16 medarbejdere fratræder på Jyllands-Posten

Syv journalistiske medarbejdere forlader avisen, mens yderligere ni medarbejdere er blevet opsagt - herunder en redaktionel analysechef. Derudover lukker Jyllands-Posten for kommentarsporet på Facebook. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs