MediaWatch

DR-dokumentar slipper for fogedforbud

'Frank ser rødt' kan efter planen vises på DR2 på torsdag, da radarvirksomheden Weibel Dopplar tabte i en sag ved fogedretten.

Foto: DR

DR og produktionsselskabet Koncern slipper for at få nedlagt fogedforbud mod at sende dokumentar-programmet 'Frank ser rødts' program om våbenindustrien i Danmark.

Som tidligere beskrevet, så var radarvirksomheden Weibel Dopplar Radar utilfreds med at blive sat i forbindelse med våbenindustrien. Derfor ønskede de fogedforbud mod den del af dokumentaren, hvor instruktør Frank Piasecki Poulsen opsøger virksomheden.

Afgørelsen faldt dog på en teknikalitet, skriver Journalisten.dk. Begæringen om fogedforbud var ikke stilet til DRs øverste redaktionelle leder, Maria Rørbye-Rønn, som medieansvarsloven kræver, og derfor faldt sagen.

Frank Piasecki Poulsen siger til Journalisten.dk, at han både er ærgerlig over, at det var en teknikalitet, som sagen faldt på, men at han er glad for, at udsendelsen kan sendes som planlagt. Han understreger samtidig, at han stadig står ved scenens indhold.

"Jeg har ikke noget behov for at gå efter en enkelt mand, der har opfundet en radar og ender med at sælge den til det israelske militær. Det handler ikke om ham personligt. Han er heller ikke med. Man ser ikke vedkommende. Det, der er interessant er, at vi har brugt meget lang tid, rigtig mange mails og rigtig mange telefonopkald på bare at få en af de danske våbenproducenter i tale. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Det fortæller noget om en branche, at ingen vil stille op."

Radarproducent trækker DR-dokumentar i fogedretten

Kanalchef: DR3 godt fra start

 

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere