DR forpligter sig til at forbedre arbejdsforhold i Symfoniorkestret

Arbejdstilsynet har givet DR indtil september til at forbedre arbejdsforholdene for musikerne, da tilsynet har mistanke om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. 
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

DR har indgået en aftale med Arbejdstilsynet, hvor DR forpligter sig til at forbedre arbejdsforholdene i DR Symfoniorkestret. Det skriver Politiken.

Arbejdstilsynet skriver i et brev til DR, at der er mistanke om, at arbejdsmiljøet overtræder arbejdsmiljølovgivningen, og at det ikke er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på grund af stor arbejdsmængde og tidspres., skriver avisen.

De ansatte i orkestret har oplyst til tilsynet, at de arbejder under en stor arbejdsmængde og høj intensitet, og Arbejdstilsynet lægger vægt på, at der er flere landtidssygemeldinger blandt de 160 musikere.

DR har nu indtil september til at forbedre forholdene, og chef for udvikling og drift i DR Symfoniorkestret, Jakob Errboe Holtze, fortæller, at DR også inden besøget fra Arbejdstilsynet har haft fokus på at forbedre musikernes arbejdsforhold. 

”Vi tager det selvfølgelig alvorligt, at Arbejdstilsynet har fokus på arbejdsmængde og tidspres,” siger Jakob Errboe Holtze til avisen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også