MediaWatch

Driver JP/Politiken eller Berlingske Media den bedste forretning?

Ugens klummeskribent har haft luppen fremme og taget et nærmere kig på nogle af de sammenlignelige nøgletal i de to store mediehuses regnskaber - og det viser sig, at der er en forskel i forhold til, hvem der er bedst til at sælge, og hvem der er bedst til at tjene penge på salget.

MEDIEKLUMMEN |

En ven advarede mig mod at skrive denne klumme: Du får ballade, det emne er en hvepserede, sagde han. Jeg gør det alligevel, men vælger at klamre mig fast til fakta.

Emnet er regnskaber, eller mere præcist: Hvem driver den bedste forretning - Berlingske Media eller JP/Politikens Hus? Jeg har kigget på 2021-regnskaberne fra de to gamle, hæderkronede danske bladkoncerner.

Først en indgangsbøn: De to virksomheder er efterhånden meget forskellige og dermed meget svære at sammenligne. JP/Pol innoverer med nye medier, og satser stadig meget på papiret. Berlingske har koncentreret sig om sine tre gamle print-brands plus Euroinvestor og vender næsten demonstrativt ryggen til print. JP/Pol har også en betydelig mængde passivt investerede penge; det har Berlingske ikke.

Desuden: Det vigtigste at sige er måske, at de to virksomheder overhovedet findes, at de har det økonomisk godt, og at alle deres gamle print-brands stadig findes på tryk. For tyve år siden var det ikke sikkert, det ville gå sådan; først Politiken, siden Berlingske, blev fra tid til anden spået en snarlig død.

Hvordan er afkastningsgraden?

Og så til tallene. Det er faktisk muligt at foretage en meningsfuld sammenligning. Berlingske har været udenlandsk ejet i over tyve år, og i de tidligere ejeres tid var det ærligt talt ikke muligt at læse ret meget ud af de officielle regnskaber. Den nuværende ejer, De Persgroep, har ryddet op i koncernstrukturen og udsender et regnskab med reelle oplysninger – hep for det. Coronapandemien har gjort 2020 og 2021 til nogle ganske særlige år, men den har jo ramt begge selskaber.

Jeg har kørt de to regnskaber igennem en klassisk nøgletalsanalyse. Det vigtigste nøgletal er afkastningsgraden; et tal som fortæller, hvad virksomheden får i overskud af sin investerede kapital. Heldigvis offentliggør begge selskaber EBITDA – overskud før renter, skat og afskrivninger – så vi har sammenlignelige tal.

Hos JP/Pol har afkastningsgraden ligget på otte procent i tre år for så at falde i 2020 til fem procent og rette sig i 2021 til syv procent. Det er isoleret set et fornuftigt afkast, når man sammenligner med fx erhvervsobligationer. Berlingskes tal er en anelse bedre: I to af de seneste fem år har man været oppe på ti procent.

Forbløffende ens

Analytisk kan man skille afkastningsgraden ad i overskudsgrad – overskud i forhold til omsætning – og ”aktivernes omsætningshastighed” – omsætning i forhold til aktiver. Eller med andre ord: Skyldes resultaterne, at man er god til at få overskud ud af sin omsætning, eller at man er god til at få omsætning ud af sit kapitalapparat?

Her er der en klar forskel. JP/Pol er lige nu bedst af de to til at få omsætning ud af kapitalen (omsætningshastigheder på mellem 72 og 88 procent de seneste tre år), mens Berlingske er bedst til at få overskud ud af omsætningen (overskudsgrader på 10-12 procent de seneste tre år).

Er der en konklusion? Den må blive, at de to selskabers nøgletal er forbløffende ens, selv om deres forretninger er ret forskellige. JP/Pol er på marginalen lidt bedre til at sælge, og Berlingske lidt bedre til at tjene på salget. Men forskellene er små.

Mere fra MediaWatch

Øgede krav til søgemaskiner trådt i kraft

Markedsføringsloven er blevet revideret. ”Ændringerne af markedsføringsreglerne vil blandt andet gøre det lettere for forbrugerne at navigere på de digitale markeder,” siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs