MediaWatch

Lindhardt og Ringhof opkøber yderligere inden for lektiehjælp

Lektiehjælpstjenesten Gotutor overtager konkurrenten Learny, som hidtil har været ejet af vikarbureauet Moment, der stiftede selskabet sidste år.

Learny blev stiftet af vikarbureauet Moment i 2020. | Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Lektiehjælpsfirmaet Gotutor, som er en del af Lindhardt og Ringhof Uddannelse, udvider aktiviteterne ved at overtage Learny, som er en platform for lektiehjælp til elever i folkeskolen. Det skriver Lindhardt og Ringhof i en pressemeddelelse, der ikke oplyser, hvad opkøbet har kostet.

"Gotutor ønsker at være Danmarks førende virksomhed inden for lektiehjælp målt på kvalitet, og til det formål er de dygtigste undervisere helt afgørende. Learny har flere hundrede fantastiske undervisere, som vi er lykkelige for at få på vores hold nu," siger direktør Ruben Samuel Sørensen.

Learny blev stiftet af vikarbureauet Moment i 2020, og har endnu ikke offentliggjort et regnskab. Direktør i Gotutor, Morten Højberg, forventer, at Learny under sit nye ejerskab vil udvikle sig i positiv retning de kommende år.

"Flere virksomheder har ønsket at drive Moments undervisningsplatform Learny til 'next level'. I det lys er vi utroligt stolte af, at vi er nået til enighed med Gotutor," siger Morten Højberg i meddelelsen.

Gotutor har eksisteret siden 2014, men blev sidste år en del af Lindhardt og Ringhofs forlag Alinea som led i forlagets ekspansion på undervisningsområdet.

Gotutors hovedforretning er at formidle kontakt mellem selskabets tutorer og elever i både grundskolen og på gymnasier. Derudover består selskabets ydelser af hjælp til ordblinde, onlineundervisning og sprogundervisning. Selskabet står bl.a. bag portalen Matematikfessor.

Alinea køber lektiehjælps-platform

Lindhart og Ringhof indsætter ny direktør for lektiehjælp

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Grønne Aller-regnskaber, tilføjelse til Podimo-top og opgør med techkæmper er blandt strømmene, der formede ugens nyhedslandskab i Mediedanmark. Få et overblik med denne briefing.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs