MediaWatch

Politi efterforsker Boris Johnsons forhold til eksmodel

Trængt premierminister havde måske forbindelser til amerikansk kvinde, som fik finansiel støtte i London.

Britisk politi undersøger premierminister Boris Johnsons særlige relationer til en tidligere model fra USA. Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix

Britisk politi undersøger premierminister Boris Johnson særlige relationer til en tidligere model fra USA.

I sagen beskyldes den trængte premierminister for at have haft forbindelser til den amerikanske kvinde, som havde oprettet et selskab og modtog særlig finansiel støtte i London, da Johnson var storbyens borgmester.

En uafhængig enhed i politiet (IOPC) har indledt en efterforskning for at afdække, hvorvidt Johnson misbrugte sit embede og brød loven, oplyser politimyndigheden GLA i London.

Kvinden i sagen er den tidligere amerikanske model og danser Jennifer Arcuri.

"Der er rejst beskyldninger om, at Johnson havde et venskab med Arcuri og tillod Arcuri at deltage i handelsmissioner og modtage sponsorpenge under omstændigheder, hvor hun og hendes selskab normalt ikke ville kunne forvente at modtage en sådan støtte," hedder det en pressemeddelelse fra GLA.

Ifølge GLA er der tegn på, at der er tale om lovbrud.

Johnson var borgmester i London mellem 2008 og 2016. Anklagerne mod ham er blevet offentliggjort af The Sunday Times.

Den britiske premierminister siger, at han ikke har gjort noget galt, og at han vil samarbejde med politiet.

Johnson siger, at han vil redegøre for sagen og dens potentielle interessekonflikten over for et af Londons politiske råd. Han fik tirsdag en tidsfrist på to uger til at fremlægge "detaljer og en tidslinje" for sine kontakter til Arcuri.

Arcuri beskrives som en tidligere model, der blev iværksætter og deltog i tre udenlandske handelsmissioner sammen med Johnson, selv om hendes selskab ikke opfyldte kriterierne for at blive inkluderet i dem.

Desuden modtog Arcuris selskab to sponsorater fra borgmesterkontorets PR-enhed, da Johnson var borgmester.

Hendes selskab, som hed The Innotech Network ifølge BBC, modtog endnu et sponsorat tidligere i år på 100.000 pund (omkring 839.000 kroner) fra en af Johnsons tidligere ministerkolleger, skriver The Sunday Times.

IOPC bekræfter, at de er blevet sat til at efterforske sagen. Internetavisen MailOnline skriver, at Johnson og Arcuri var nære venner, og at amerikanerens selskab blev en fiasko.

Boris Johnson vil overholde lov om udsættelse af brexit

Underhuset afviser Boris Johnsons valgønske

Boris Johnson vil have en helt ny brexit-aftale med EU

 

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere