MediaWatch

DR Nyheder har indtaget Facebook Messenger

Omkring 10.000 danske Facebook-brugere, heraf flest unge ifølge DR, har tilmeldt sig DR Nyheders robottjeneste, som leverer et dagligt nyhedsoverblik.

DR Nyheder har eksperimenteret med nyheder via Messenger-appen. | Foto: ritzau/Scanpix/Lars Helsinghof Bæk

Hver aften modtager 10.000 danskere et overblik over dagens vigtigste nyheder i en Facebook-besked på deres telefon fra DR Nyheders såkaldte chatbot. Det skriver DR Nyheder.

Siden december 2016 har det været muligt for danske Facebook-brugere at modtage nyhedsoverblikket via Facebooks Messenger-app, og det har vist sig at være en succes, mener Morten Bjerregaard, redaktør for DR Nyheder – ikke mindst set i lyset af, at markedsføringen af projektet har været minimal.

"10.000 er mange brugere gennem mund til mund. Vi har ikke markedsført Messenger-nyhederne ret meget endnu, så den del er jeg meget tilfreds med," siger han til DR Nyheder.

Missionen med at tage Facebooks chatbot, der er en automatiseret tjeneste i Messenger, i brug, har i særdeleshed handlet om, at public service-stationen forsøger at nå flere unge. Det er lykkedes ifølge DR. 70 pct. af de 10.000 brugere er under 30 år, skriver mediet.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs