
Jakob Lykke bliver ny Head of Media Sales hos Vice Media Denmark, skriver Vice i en pressemeddelelse.
Han har før været Head of Business for Radr Music, der er en video content-platform under musik streaming-tjenesten Tidal (tidl. Wimp Music).
Hos Vice får Jakob Lykke ansvaret for salg af medier på tværs af alle Vice’s platforme. Han skal løfte mediesalget hos Vice Danmark og udvikle strategiske partnerskaber for især Vice’s videoindhold.
Jakob Lykkes mangeårige erfaring med at arbejde med strategiske partnerskaber og kapitalisering af video content, gør ham til den ideelle kandidat som Head of Media Sales hos Vice Media Danmark, siger commercial director Jonathan Fanøe, Vice Danmark.