Tidl. TV 2-direktør Peter Parbo beholder teater-post
Kulturministeren har genudpeget tidligere TV 2-direktør Peter Parbo som bestyrelseformand for Aarhus Teater.
Det sker som et led i, at der indsættes nye bestyrelser for de fem store teatre i Danmark med virkning fra 1. januar 2015.
Peter Parbo forlod TV 2 i begyndelsen af 2006, da bestyrelsen ønskede et strategiskifte. Han var i mange år økonomidirektør for TV 2 under skiftende chefer, men blev udnævnt til direktør, da den daværende bestyrelse i 2003 fyrede hans forgænger Christina Lage. Hun var kommet i konflikt med netop Peter Parbo, da hun angiveligt modarbejdede kulturminister Brian Mikkelsens planer om at privatisere TV 2.
Peter Parbo tiltrådte senere i 2006 et job som direktør for Sydanske Medier, og har siden optrådt i flere mediebestyrelser og for nylig i Medienævnet.
Relaterede artikler:
Vild med Dans på laveste niveau siden premiere-år
For abonnenter
Oktober: Her er de største på web, mobil og tablet
For abonnenter