
Han har været i skudlinjen gentagne gange for Dong - blandt andet i forbindelse med fyringen af Anders Eldrup og ved salget af dele af Dong til Goldman Sachs.
Men nu er det slut - Dongs kommunikationschef gennem tre år, Karsten Anker Petersen - går til en nyoprettet stilling som kommunikationschef i Nets. Her bliver han ansvarlig for selskabets interne og eksterne kommunikation, public affairs-aktiviteter samt corporate marketing.
"Karsten er blevet tilbudt spændende og nye udfordringer hos Nets, som han har valgt at takke ja til. Han har gjort en stor og prisværdig indsats i spidsen for vores kommunikationsafdeling gennem de sidste tre år, og jeg ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer," siger Jakob Askou Bøss, Vice President i DONG Energy.
Karsten Anker Petersen, 44, er uddannet cand. merc. Han har siden 2011 været kommunikationschef i DONG Energy og før det særlig rådgiver for klima- og energiminister Lykke Friis og kommunikationschef i Landbrug & Fødevarer. Han tiltræder hos Nets ved årsskiftet.
Processen med at finde en afløser for Karsten Anker Petersen er i følge Dong sat i gang.
Mere fra MediaWatch
Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år
Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.