Krak får ny chef fra telebranchen
Torben K. Jørgensen er udpeget til ny chef for Krak Media Group, oplyser selskabet i en meddelelse.
Torben K. Jørgensen har de seneste fire år været salgsdirektør hos Telia og har tidligere arbejdet med salgsledelse hos bl.a. IBM.
I sin nye rolle skal Torben K. Jørgensen stå i spidsen for salg og forretningsudvikling i Krak Media Group, der er specialiseret i salg af bl.a. banner- og søgeordsannoncering i annoncenetværk.
Den nye chef tiltræder i stillingen i dag og vil indgå i moderselskabet Eniros danske ledelse.
Opgaven bliver at øge salget og styrke forretningsområdet, siger Stefan Kercza i meddelelsen, der for nylig blev udnævnt til fungerende koncernchef for den svenske Eniro-koncern i forbindelse med, at den tidligere chef Johan Lindgren blev gået.
Krak mistede sidste år daværende salgschef, Carina Gjerløv, der skiftede til en stilling som landechef for Microsoft Advertising.