MediaWatch

Jakob Høyer ny kommunikationschef i DBU

Den tidl. spindoktor, chefredaktør og kommunikationsdirektør overtager posten, der har stået tom, siden DBU i marts fyrede sin kommunikationschef. 

Tidl. chefredaktør, spindoktor og kommunikationsdirektør, Jakob Høyer, bliver 1. september kommunikationschef i DBU. Det skriver Dbu.dk.

Jakob Høyer,43, kommer fra en stilling som partner og direktør i kommunikationsbureauet Lead og tidligere har været både politisk rådgiver i Kulturministeriet, chefredaktør for Metroxpress og kommunikationsdirektør i DSB.

”Jeg er meget tilfreds med at kunne tiltrække en så kvalificeret profil som Jakob Høyer til denne nøglestilling i DBU, hvor vi netop har søgt en person med stærk kommunikationsfaglig og ledelsesmæssig baggrund, som også havde erfaring fra det politiske system,” udtaler Claus Bretton-Meyer, der fortæller, at der har været 76 ansøgninger til stillingen.

Stillingen har stået tom, siden DBU i marts fyrede den tidligere kommunikationschef, Lars Berendt.

”Vi står i bund og grund foran en ny kommunikativ rejse, hvor vi skal skabe en ny grundfortælling, der placerer DBU, som en del af noget større, og hvor der skal skabes større overensstemmelse mellem DBU’s virke og omverdenens forventninger til os. Her synes jeg, at Jakob Høyer har den helt rigtige profil til at kunne løfte og styre denne opgave,” siger Claus Bretton-Meyer.

Jakob Høyer bliver chef for kommunikationsafdelingen og del af den daglige ledelse i DBU, der består af ni medlemmer. Han bliver samtidig en af mange talspersoner.

I forbindelse med ansættelsen af Jakob Høyer som kommunikationschef udpeges Jacob Wadland som sous- og pressechef med ansvar for blandt andet mediehåndtering omkring DBU's landshold.

Jacob Wadland har været i DBU siden 1998 og har stor erfaring med mediearbejdet fra UEFA og Champions League og har tillige stået for mediehåndteringen for flere af DBU’s landshold gennem årene.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Kritiseret aftale om rettighedsbetaling lagt på is, mediebureauer kigger efter alternativer til Facebook, DR dropper livekoncerter, podcastbureau udvider med nye formater, og lokale radio- og tv-stationer har fået inddraget deres sendetilladelser. Læs med, når vi gennemgår ugens største mediesager.

Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise

En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs