
Efter at bestyrelsesmedlem Henrik Dyring i det seneste år har vikarieret i stillingen, har YouGov nu fundet sin nye nordiske CEO.
38-årige Bianca Bruhn, der kommer fra stillingen som Managing Director i IDC Nordic, tiltrådte stillingen 1. februar.
Bianca Bruhn har siden 1999 været ansat i den internationale videns- og rådgivningsvirksomhed, IDC.
"Jeg er sikker på, at Biancas kombination af international analyseerfaring og stærke personlige egenskaber vil blive en stor gevinst for både YouGov's kunder og medarbejdere," siger Henrik Dyring, i en pressemeddelelse.
Henrik Dyring fortsætter i selskabets bestyrelse.
YouGov er børsnoteret i London, og virksomheden er i de seneste år vokset kraftigt i især Europa, USA og Mellemøsten. Sidste år startede YouGov med at opbygge et panel i Kina, og den asiatiske ekspansion blev i januar fulgt op med et opkøb i Hong Kong.
YouGov beskæftiger 80 professionelle analysefagfolk fordelt på de seks nordiske kontorer. Hovedkontoret er beliggende i København.
Gennem tilhørsforholdet til den børsnoterede analysegruppe, YouGov plc, har virksomeheden adgang til over 3 millioner respondenter i 33 lande.
Mere fra MediaWatch
Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise
En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.