MediaWatch

Søren Ryge bliver morgenvært på P2

Der er garanti for en blød, eftertænksom start på søndagene, når Søren Ryge går i P2-studiet fra den 20. oktober.

Der er garanti for en rolig start på søndagen, når Søren Ryge går i P2-studiet med en håndfuld klassiske plader under armen.

Seks søndage klokken 8.00 vil han vække danskerne med klassiske toner, som bindes sammen af hans velkendte evne som historiefortæller. I en times program fortæller Søren Ryge om den musik, han spiller, og om de personlige historier, som knytter sig dertil.

"Der knytter sig en historie til al den musik, jeg spiller i P2-programmerne. Lytterne får præsenteret små sjove og hyggelige historier til hvert enkelt stykke musik. Det kan eksempelvis være historier om, hvornår og hvorfor jeg brugte det pågældende stykke i et bestemt tv-program," fortæller Søren Ryge i en pressemeddelelse.

Kanalredaktør på P2, Nikolaj Koppel, der er blevet overrumplet af Søren Ryges viden om klassisk musik, håber, at Søren Ryges evne til at dyrke den lille fortælling og finde skønheden i detaljen, kan hjælpe danskerne med at lære den klassiske genre bedre at kende.

Første program bliver sendt søndag den 20. oktober klokken 8.00 på P2.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs