MediaWatch

Henrik Jensen forlader Aegis Media

Efter 10 år i Aegis Media koncernen forlader Henrik Jensen sin stilling som CEO for Aegis Media Nordic.

Efter 10 år i Aegis Media koncernen forlader Henrik Jensen sin stilling som CEO for Aegis Media Nordic.

Lars Bo Jeppesen udnævnes til ny CEO for Aegis Media i Norden og overtager samtidig Henrik Jensen plads i EMEA ledelsen.

”I forbindelse med at Aegis Media får nye ejere og indfører en ny struktur i EMEA føler jeg - efter 10 gode år i koncernen - at det er det rigtige tidspunkt at forlade gruppen. Jeg vil nu tage en sabbat periode sammen med familien og det glæder vi os meget til” siger Henrik Jensen i en pressemeddelelse.

”Jeg er glad og stolt af det som jeg har været med til at bygge op. For 10 år siden var Carat nr. 5 i Danmark – i dag er de #1. I samme periode er Aegis Media i Norden gået fra at være et klassisk mediebureau med 250 ansatte til i dag at være et mediebureau og digital gruppe med 600 ansatte,” siger han.

Lars Bo Jeppesen vil fortsat være CEO for Aegis Media i Danmark.

Henrik Jensen forventes at forlade Aegis Media med udgangen af januar måned

Henrik Jensen startede som adm. direktør for Carat Danmark i 2002, hvor han kom fra et direktør job på TV3. Tilbage i 90'erne havde Henrik Jensen desuden en længere periode i TV3-systemet som marketingchef.

Fra 2006 har han været CEO for Aegis Media i Norden.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere