To garvede kvinder med kendskab til de højeste politiske cirkler og forholdet til pressen er gået sammen om et nyt kommunikationsbureau.
Det drejer sig om den tidligere personlige rådgiver for den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Søs Marie Serup, samt Rulle Grabow Westergaard, der bl.a. var særlig rådgiver for daværende fødevareminister Henrik Høegh (V).
Altinget skriver, at Grabow & Serup netop rykket ind i lokaler i Nybrogade over for Christiansborg, hvor det hedengangne Ny Alliance holdt til.
Siden regeringsskiftet i 2011 har de begge været selvstændige kommunikationsrådgivere og optrådt som eksperter i forskellige medier.
- TBC