MediaWatch

Nikolaj Hübbe ny dommer i Vild med dans

Kongelig balletmester Nikolaj Hübbe, 43, overtager Allan Tornsbergs plads i årets udgave af 'Vild med dans', skriver TV 2 i en pressemeddelelse. "Hübbe har om nogen ekspertise og erfaringen inden for de klassiske elementer i dans. Han kan byde ind med helt nye vinkler, kærlig og kontant kritik til både nydansere og professionelle dansere," siger TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen, og forklarer, at Allan Tornsberg sidder denne sæson over som dommer for bedre at kunne passe sin karriere i USA.

Kongelig balletmester Nikolaj Hübbe, 43, overtager Allan Tornsbergs plads i årets udgave af 'Vild med dans', skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

"Hübbe har om nogen ekspertise og erfaringen inden for de klassiske elementer i dans. Han kan byde ind med helt nye vinkler, kærlig og kontant kritik til både nydansere og professionelle dansere," siger TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen, og forklarer, at Allan Tornsberg sidder denne sæson over som dommer for bedre at kunne passe sin karriere i USA.

Nikolaj Hübbe er uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor han dansede, indtil han blev solodanser hos New York City Ballet. I 2008 blev han balletmester ved Den Kongelige Ballet. I begyndelsen af juli kom Nikolaj Hübbe ufrivilligt i mediernes søgelys - efter Jyllands-Posten kunne rapportere om et omfattende kokainmisbrug på Den Kongelige Ballet - et misbrug, som balletmesteren angiveligt selv i høj grad har været en del af. Nikolaj Hübbe selv har afvist beskyldningerne. Han siger om sin nye tv-rolle:

"Da jeg blev spurgt, var jeg først lidt forbavset over tilbuddet, for det har jeg aldrig overvejet. Men jeg har beskæftiget mig med dans hele mit liv og er bredt optaget af alt, der har med dans og formidling af dans at gøre – så jeg sagde ja. For mig personligt bliver det en sjov udfordring at trække min erfaring fra ballettens verden over i 'Vild med dans'-universet – forhåbentlig også til glæde for programmets dansere, deltagere og seere," lyder det fra Nikolaj Hübbe i meddelelsen.

- LR

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs