MediaWatch

Stig Reinicke ny programchef hos Sand TV

Sand TV's produktioner skal nå bredere ud. Den opgave skal ny programchef Stig Reinicke, der kommer fra Metronome, være med til at løfte.

Sand TV, der bl.a. står bag produktioner som 'De Unge Mødre' og 'Singleliv', har per 1. august ansat Stig Reinicke, 36, som ny programchef, der skal folde Sand TV's programideer og produktioner bredere ud.

"Jeg er utrolig glad for, at Stig har sagt ja tak til at stå i spidsen for vores programmer fremover. Han har en en kæmpe erfaring med produktion af serielle formater og kan helt sikkert være med til at udvikle vores programidéer, så de kommer ud til en bredere del af den danske befolkning," udtaler Kaare Sand, stifter af Sand TV A/S, i en pressemeddelelse.

Stig Reinicke kommer fra en stilling som producent hos Metronome, hvor han har stået for produktioner som 'Stjernerne på Slottet', 'Oslobåden' og 'Sexologerne'. Han er uddannet på Københavns Universitet i Film- og Medievidenskab og har stor erfaring med tv-produktion fra tidligere ansættelser i bl.a. Blu, Koncern, Strix, Easy Film og Nordisk Film.

"Jeg glæder mig til at gøre Sand TV’s stærke reportagebrand endnu mere slagkraftigt. Og så ser jeg frem til at arbejde et sted, jeg i lang tid har set op til," siger Stig Reinicke i meddelelsen.

- LR
 

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs