MediaWatch

Dansk Reklame Film får ny direktør fra TV 2

Claus Brix stopper hos TV 2 i det nye år for at blive ny adm. direktør i Dansk Reklame Film A/S.

Souschef for salgsafdelingen i TV 2 Danmark, Claus Brix, 37, er per første februar udnævnt til ny direktør i Dansk Reklame Film A/S.

Claus Brix er uddannet i afsætningsøkonomi fra bl.a. Copenhagen Business School og har i alt 12 års erfaring fra mediebranchen. Hos TV 2 Danmark har han haft ansvar for TV 2's nationale og regionale annoncører.

”Udsigten til at få mulighed for at være med til at præge og fortsat udvikle Dansk Reklame Film i et stadig mere dynamisk mediemarked er fantastisk spændende. Jeg ser frem til tage fat på de nye udfordringer og til at bygge videre på den succes, virksomheden har haft de seneste år, sammen med medarbejderne i Dansk Reklame Film,” siger Claus Brix i en pressemeddelelse.

Dansk Reklame Film ejes af Egmont, beskæftiger 18 medarbejdere og lever af at sælge og distribuere biografreklame.

- LR

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs