Mindshare har fundet ny adm. direktør hos Meta

Stiftereren af bureauets danske afdeling fratrådte i februar efter 23 år i spidsen. Nu er efterfølgeren fundet i Meta-chef. 
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

1. august tiltræder Pernille Fruensgaard Øe som adm. direktør i medie- og kommunikationsbureauet Mindshare Danmark. Det skriver mediet Markedsføring

Hun forlader dermed stillingen som Head of Industry for Global Brands hos Meta efter fire år. Tidligere har hun haft flere stillinger i Danske Bank, hvor hun endte som First Vice President, Head of Brand and Marketing Strategy, inden hun kom til Meta.

”Jeg glæder mig til med hele teamet at stå i spidsen for at fremtidssikre forretningen i et medielandskab, der lige nu ser ud til at ændre sig hver eneste dag,” udtaler Pernille Fruensgaard Øe i en meddelelse ifølge Markedsføring.

Udnævnelsen af den nye adm. direktør til Mindshares danske forretning sker, efter Martin O. Rasmussen i oktober sidste år meddelte sin afgang fra posten. Han fratrådte den. 28 februar efter 23 år som adm. direktør i Mindshare Danmark, som han også er stifter af. 

Mindshare er en del af bureauklyngen GroupM. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også