Direktør i KNR stopper

Den grønlandske public service-station har udfordringer med personalemangel, som den afgående direktør opfordrer til øget politisk opmærksomhed på. 
Direktøren tiltrådte i 2016. | Foto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix
Direktøren tiltrådte i 2016. | Foto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix

Karl-Henrik Simonsen stopper efter syv år som direktør for den grønlandske public service-station KNR for at gå på pension, skriver KNR.

Han afviser over for mediet, at hans fratrædelse er ansporet af stationens nyhedsafdelings udfordringer med personalemangel, som har været offentligt kendt siden april.

Personalemanglen har medført, at radioavisudsendelserne er blevet færre og kortere, og Karl-Henrik Simonsen udtaler, at han gerne ville have tilendebragt udfordringerne i sin tid som direktør. Ifølge ham skyldes problemerne særligt journalisternes overenskomstaftale og manglen på uddannede, grønlandske journalister, og han mener derfor at Dansk Journalistforbund og Naalakkersuisut, som er Grønlands regering, nu har en opgave foran sig.

”Demokratiet kan ikke fungere uden public service eller medier generelt, så derfor tror jeg også, det er noget, politikerne skal have meget mere fokus på i fremtiden,” udtaler Karl-Henrik Simonsen til KNR. 

Karl-Henrik Simonsen tiltrådte i 2016, hvor han kom fra en stilling som HR-chef i den grønlandske post- og televirksomhed, Tele-Post. Den post havde han haft siden 2007, og før det var han i en årrække ansat i det grønlandske politi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Jens Hartmann

Briefing: Ugen i mediebranchen

For abonnenter