MediaWatch

Overblik: De sidste års udskiftning i Ekstra Bladets ledelse

Der er nye skud på stammen i Ekstra Bladets ledelse, hvilket er hverken første eller anden gang de seneste år. MediaWatch giver her et overblik over udviklingen i avisens øverste ledelseslag.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Siden Frejlif Olsen blev ansat som Ekstra Bladets første chefredaktør i 1904, har posten været mål for udskiftning. Men særligt de to sidste to år har der været gang i svingdøren.

Tirsdag er avisens chefredaktion så blevet udvidet med to nye navne i form af Asger Juhl og Anders Borup Sørensen, der tager tøjlerne som henholdsvis journalistisk chefredaktør og adm. chefredaktør. De træder i sporene af en række chefredaktører, der har overtaget - og forladt - redaktionsgangene siden 2021.

Ser vi tilbage på sidste år forlod Poul Madsen efter 11 år på posten som ansv. chefredaktør i marts 2021, og med ham fulgte avisens daværende kommercielle direktør, Claus Brix.

Sidstnævntes afløsning blev Signe Skarequist, der tiltrådte som kommerciel direktør i foråret 2021. Denne omlægning betød samtidig en opprioritering af det kommercielle område, og Signe Skarequist blev en del af den øverste bladledelse.

En fuldstændig udskiftning

I maj 2021 meldte Kristoffer Eriksen efter halvandet år i jobbet som chefredaktør sit exit fra Ekstra Bladet til fordel for en stilling som journalistisk chefredaktør på Frihedsbrevet og stoppede med øjeblikkelig virkning.

1. juli samme år tiltrådte Henrik Qvortrup, og kort efter han var blevet installeret i huset, forlod avisens mangeårige profil og adm. redaktør Ole Sloth huset. Titlen som adm. chefredaktør blev ikke overtaget af nye kræfter, men er først blevet genoprettet nu til Anders Borup Sørensen.

Pernille Holbøll, daværende chefredaktør gik på barsel umiddelbart samtidig med, at Henrik Qvortrup kom til. Da hun i slutningen af november 2021 meddelte sin afsked som chefredaktør, var det dermed som den sidste fra den gamle øverste redaktionelle ledelse på avisen. Hun havde været på Ekstra Bladet siden 2016 og en del af chefredaktionen siden 2019.

1. december havde Knud Brix, hentet fra DR-podcasten “Genstart” sin første arbejdsdag som chefredaktør på avisen - og da Henrik Qvortrup efter kun otte måneder på posten som ansvarshavende takkede af med øjeblikkelig virkning, blev Knud Brix ny ansv. chefredaktør.

Det betød samtidig, at den øverste ledelse bestod af ingen med mere end fire-fem måneders erfaring med at dirigere det journalistiske indhold på avisen.

Spoler vi ind i år 2022 har Knud Brix siden været ene mand til titlen som chefredaktør på avisen, og har sammen med kommerciel direktør Signe Skarequist udgjort den øverste ledelse - her forbliver de to, mens chefredaktionen udvides med Asger Juhl og Anders Borup Sørensen.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs