
Efter leder af DJ Arbejdsliv, Lars Qvistgaard, har fået nyt arbejde, har forbundet konstitueret Marianne Molin som leder af afdelingen fra 1. august og et år frem. Det skriver Dansk Journalistforbund på sin hjemmeside.
”En vigtig opgave for Marianne Molin bliver at finde den rigtige bemanding for efterårets og næste års kommende overenskomstforhandlinger, der rummer både DR, TV 2 og ikke mindst DMA-overenskomsten, som dækker dagbladsområdet og Ritzaus Bureau,” skriver forbundet i meddelelsen.
Her takker man også Lars Qvistgaard for sin indsats. Han stopper med udgangen af juli.
Planen er, at bemandingen i DJ Arbejdsliv falder på plads i løbet af sensommeren i august.